Mangel på mindre både udløser ekstra leverance af Bayliner både

Bayliner 160 - perfekt

Forårets kraftige efterspørgsel efter mindre "startbåde" har nu fået Bayliner til at levere ekstra modeller til de danske Bayliner forhandlere af "startmodellerne" 160 og 170 Bowrider.

Bayliner er en velkendt leverandør til det danske marked, og der er da heller ingen tvivl om at de to populære Bowrider modeller der i skrivende stund er godt på vej til at ankomme hos forhandlerne er særdeles populære hos forbrugerne.

Men hvad er det der gør dem så eftertragtede? Vi besluttede os for at kigge dem efter i sømmene:

To modeller med masser af fordele

Bayliner 160 og 170 er begge attraktive bådtyper grundet deres lette vægt og kompakte størrelse. Begge modeller rummer detaljer, der giver god mulighed for oplevelsesrige dage på vandet for den aktive familie, der ønsker en sommer med vandsport, hyggesejlads og/eller fiskeri.

160 Bowrider er den mindste model af de to, men ligesom den større 170 Bowrider yder den masser af siddeplads for familien eller vennerne. Det store vindspejl giver fint med læ når der skal sejles stærkt, mens de to pladser i stævnen giver en helt uskærmet udsigt.

Fleksibel indretning og let at sejle

Bayliners mere end 60 år i branchen aflæses tydeligt i designet på de velkomponerede Bowrider modeller. Der er i den grad tænkt i detaljer, hvilket er en af de vægtige grunde til at netop disse bowriders er blandt de allermest eftertragtede i markedet.

Fokuseres på opbevaringspladsen i bådene, høstes et anerkendende nik fra langt de fleste. Gode, tørre, stuverum i front og agter samt ekstra stuveplads op mod indersiden af båden, til f.eks. vandsportsudstyr der godt må blive vådt. Det fastgøres med et par kraftige elastikker.

Grundet bådenes lette vægt og kompakte størrelse er de letsejlet, også af personer uden den store erfaring. De betragtes derfor som de perfekte "førstegangs-både"; lette, agile, håndterbare (også på en trailer) og frem for alt, sjove! For det skal jo netop være sjovt og afslappende at være på vandet, hvorfor netop disse Bowriders er de perfekte legekammerater til den vandsportsglade familie. Skrogdesignet leder sikkert vandsprøjt ud til siden, når der sættes fart på f.eks. med en vandskiløber eller tube efter båden. Idet bådene er åbne i front, kan en passager assistere derfra, når der skal lægges til og fra kaj hvilket giver optimale betingelser for en ny kaptajn.

Når båden stopper og det er tid til at sludre ombord, vendes styrestolene så alle kan sidde med ansigtet mod hinanden.

Lette at sejle og håndtere - også på traileren

Bowrider-modellerne udmærker sig ved at være lette at sejle og selv nye sejlere, vil føle de har båden i god kontrol og let kan manøvrere denne.

Yderligere udmærker bådene sig ved at have en dyb V-skrogs konstruktion på 16/19 grader. Det giver gode styreegenskaber og retningsstabilitet, som alle vil nyde godt af og som giver tryghed under sejladsen.

Vægten fra ca. 600 kg. (160 Bowrider) og 795 kg. (170 Bowrider) betyder at bådene kan håndteres af de fleste. Ønsker man at transportere båden på trailer, kan denne trækkes af de fleste almindelige personbiler uden problemer.

God til sportsfiskeren

Vil du gerne på vandet med fiskestangen, er der bestemt gode muligheder for det med begge Bowridere. Pladsen foran i båden udgør en fin kasteplads og på 170 Bowrider kan den opgraderes med en stol, og f.eks. ekstramonteres med en Motorguide elmotor.

Mercury påhængsmotorer

Begge både kan leveres med Mercury påhængsmotorer, der er velkendt for at kunne levere den fulde pakke: Hurtig acceleration, masser af kraft, og støjsvag sejlads.

Maksimale motorstørrelser er 80 og 115 HK, hvilket er mere end rigelig til at de skyder en god fart og samtidigt kan trække vandski og tubes.Der er kommet et begrænset antal både hjem. Derfor anbefaler vi at din Bayliner forhandler kontaktes snarest muligt, hvis du er i markedet for denne type båd.